Lej festtelt til din fest
VIP Teltudlejning tilbyder et varieret sortiment af modulopbyggede festtelte, hvilket betyder, at de kan sammensættes frit efter ønske, så den plads, der er til rådighed, udnyttes maksimalt. Vores festtelte kan lejes med eller uden gulv.
En standardopstilling vil typisk være med vinduer på to sider, fordelt på langsiden og den ene ende og to helt hvide sider uden vinduer. Men alle opstillinger kan lade sig gøre. Alle festtelte har to ind/udgange som også kan udbygges med for eksempel garderobe og vindfang.
Vores priser for teltudlejning er baseret på en lejeperiode på 3 til 4 dage, inkl. opsætning og nedtagning. Holdes dit event eller firmafest en lørdag, sætter vi normalt festteltet op senest torsdag aften og tager det ned mandag/tirsdag.
For at opsætningen kan foregå så hurtigt og problemfrit som muligt, skal der stilles en mand til rådighed for vores montagehold.
Festteltets størrelse: Vi anbefaler generelt min. 1 m2 pr. person ved spisning og 1,5 m2, hvis festen er med musik og dans. Se vores priser som giver dig et hurtigt overblik over økonomien ved leje af festtelt, når budgettet skal lægges.

Festtelt som du ønsker det
Lej standard festtelt

Pænt og klassisk festtelt i hvid dug med plastvinduer med rundet top. Modulbredden kan leveres i 6, 9, 12 eller 15 meter, og minimum teltlængde er den samme som modulbredden. Længden udvides med moduler af 3 meter efter behov. Denne model, der har en modulbredde på 3 meter og en minimum teltlængde på 3 meter, kan udvides med moduler af 3 meter i det uendelige. Det gør denne type festtelt velegnet som gangareal, køkkentelt, garderobe eller tilsvarende.
Lej Pagode / spidstelt

Denne type festtelte er velegnet som stande eller boder til events eller arrangementer som fx sportsarrangementer, messer og lignende. festteltene er også velegnede til sommerfester af mere uhøjtidelig karakter og større arrangementer med flere festtelte fordelt over et stort areal fx med åbne sider til skyggefulde siddepladser. Fås i flere størrelser og typer op til 20 meters bredde, både med og uden gulv. Teltene kan også leveres med faste vægge.
Få et tilbud på leje af festtelt
Lej festtelt til de store dage og få en skræddersyet løsning, der passer til din fest. Vi har over 15 års erfaring med teltopsætning til alt lige fra barnedåb, bryllup, byfester til store dyrskuer og festivaller landet over.
Kontakt VIP Teltudlejning på telefon 7020 5101, eller brug vores kontaktformular, hvis du vil høre mere om priser og størrelser på vores festtelte.